� 1.
Have Vi Kompagniet og dennem som samme representerer, allernaadigst tilladt, bevilget og befuldm�gtige, saa og hermed tillade, bevilge og befuldm�gtige at oprette med Regieringerne i Vestindien, i Vores Navn, Alliance og Forhandlinger, saa og imod dennem udi i N�dsfald, maa de enten med Vaaben eller Gevalt blive turberet(7), gribe til saadanne Defensions- og Offensions-Middel, som de for Kommersiernes og Trafiquens Tiltagelser og Beskyttelse n�dig og tienlig eragter, mens hver Viderv�rdighed(8) dennem af Europ�iske Herrer, Potentater(9) eller Stater kunne tillegges, derom skulde de, f�rend at skride til nogen Extremitet, Os allerunderdanigst tilforn(10) berette og referere, og derpaa Vores allernaadigste Ordre forvarte(11). Dog dersom de virkeligen med Vaaben og Gevalt af dennem blive angreben, da dennem at stande frit fore sig at v�rge og forsvare. Og ville Vi, til hvis Forhandlinger, som Kompagniet med Regieringerne i Vestindien, som forbemeldt er efter Tiid og Leilighed til Kommersiernes Tiltagelse n�dig(12) og tienlig befinde, at indgaae, ikke alleneste dennem med forn�den Creditiver(13) og Ratifikationer(14), naar det begieres og beh�ves, allernaadigst forsyne, men endogs� til alle udl�ndiske Potentater, naar Kompagniets Forn�denhed det udkr�ver, saadanne Rekommendationer(15) og Forskrivelser forlehne, som til deres Fordeel, Gavn og Beste kunde v�re, og de af Os allerunderdanigst begierer.

� 2.
Iligemaade ville Vi Kompagniet hermed allernaadigst Fuldmagt givet have, paa saadanne St�der at oprette F�stninger, Logier(16) og Contorer, som de eragter for Kommersierne sammesteds at v�re, og de med Regieringerne der i Landet kunde komme overens med om, saa ogs� paa de �er og Lande, som ingen Folk [be]boe, og ingen anden tilh�re, hvor de det nyttigst og best befinder, og hvis deslige af Kompagniet skeer, maa dennem for Eyendom tilh�re. Og saasom Kommersierne ere den eeneste Aarsag hvorfore F�stninger og Logier skal bygges, og Kompagniets Velf�rd deri bestaaer, at saadanne Kommendanter og Gouverneurer dertil vorder beskikket, som de kan v�re tient med, da ville Vi samme Officerer eller efter Kompagniets Forslag og Nomination(17) selv sette og forordne, og derforuden i S�rdeleshed bemeldte Officerer beordre, udi alle Maader at s�ge Kompagniets Beste, ikke heller skal dennem nogen deslige for h�yere Besoldning(18) forordnes(19), end de selv eragter deres Stat(20) og Udgifter kan taale.

� 3.
Vi ville og af s�r[lig] Kongelig [Bevaagenheed] til Kompagniets fremverk og Nytte for Trafiquen bevilge og befale, at saa l�nge dette Kompagnie bliver bestaaendes, Kommandanterne og Garnisonen, og hvem der paa Vores Vegne der at befale haver, sig ikke med nogen Ki�bmandskab eller Handel befatte skal, og at ikke heller nogen skulle tilstedes nogen s�r eller anden Handel, end paa Kompagniets Vegne nogensteds i Vestindien eller de Charibiske �er, under Vores Protection at drive, men at hvo der at befale have, og alle andre saavidt Handelen angaaer, skulle staae under Kompagniets Direktion, og intet i nogen Maader derudi foretage, uden med Kompagniets forordnede Kommersie-Direkteurer deres Raad og Villie, ikke heller uden Kompagniets, eller hvem de for Handelen did hens�tte, deres Minde(21) sig i nogen Krig eller fiendtlig Nation indlade, enten med Europ�iske eller Indianer, og ingenlunde med nogen Europ�isk Magt uden Vores egen allernaadigste Villie og Ordres, som tilforn formeldt er. Det skal Kompagniet tilladt v�re, Staten(22) udi Vestindien selv efter egen gode Villie at formere, og Tid efter anden at forh�ye og forringe, og saadanne Betienter af H�ye og Lave didhensende, eller der sammest�ds antage og afs�tte, som de for det Gemeene Beste tienlig eragte, saavidt Negotiens(23) Stiftelse og Befordring angaaer.

� 4.
Og eftersom nu i Begyndelsen Kompagniet ikke kan vorde saa m�gtig med sine egne Skibe Farten fuldkommen at beseile, da ville Vi allernaadigst laane dennem i de 3 f�rste Aar et af Vores Skibe, hvilket Vi allernaadigst selv med al Forn�denhed ville udreede lade, uden noget af Kompagniet derfor at fordre. Det f�rste Aar bliver paa den Kondition(24), at skulle give Os Halvdelen af alt Tr�, Pokkenholt, eller andet som de f�rer, og lige saa Halvdelen af det Salt de der kan bekomme, men for de andre vare, da skal de give til Fragt af hver L�st(25), 4000 Pund til Lasten at regne, 30 Rigsdaler, men de andre efterf�lgende Aar skal de give af hver L�st 40 Rigsdaler, l�sten som forbemeldt til 4000 Pund at regne, dog af alle Slags Tr�e og deslige, som for Baglast(26) f�res, skal de v�re Fragt-frie, og skal de ikke give Fragt af meere, end hvad de ved deres Retourer her udleverer. Og paa det de desto lettere kan komme med Tiden til deres egne Skibe-romme(27), da ville Vi dennem allernaadigst tillade, at saasnart deres Middel(28) det kan taale, maa de selv have og sig paa egen Bekostning forskaffe et Fl�ytskib, for at hente Salt i Spanien, paa hvilket de maa nyde samme Privilegier, som de f�rste monterede Skibe paa Spanien, omendski�nt de ikke ere efter deres Sorter bygt(29), som for Defensions-Skibene opsat er. Vi ville dennem allernaadigst tillade, om ikke imellem Vores Officerer saa bekiendte Folk paa de Fahrvande findes, som til samme Skibe beh�ves, at de dennem da selv dertil maa for-skaffe. Vi ville dennem ogs� allernaadigst laane een af Vores smaae Jagter(30), som de maae have der i Landet(31) paa 3 Aars Tid at bruge. Og dersom den da er saa beholden, at den kan hidbringes, skal de den igien hidskaffe, hvis ikke, skal dennem ikke noget derfor paaregnes, mens naar de Aar have Ende, da skal de sig enten selv Skibe forskaffe eller befragte.
Iligemaade ville Vi allernaadigst laane Kompagniet Vores S�eFolk til at befare og f�re de Skiberomme, som de enten selv lader bygge og ki�be til Indiens(32) fart. Dog saa, at de af deres egen Kassa samme S�e-Folk den aarlige L�n giver, som de ellers hos Os havde at bekomme, saa og med forn�den Proviant og Kost, saal�nge de paa Skibene farer, forsyne, og ville Vi allernaadigst samme Folk saal�nge de saaledes i Kompagniets Tieneste farer, lade beholde de Huuse(33), som de allerede kunde tilforn besidde, og derforuden aarligen af Vores Admiralitets Middel give til deres her efterladte Hustruer deres Kost, som de dem lade nyde, og ville Vi ogsaa tillade alle Kompagniets Skibe og Fart�yer af f�re Vores Flag, og dennem med forn�dne Passer(34), naar Behov gi�res, forsyne.

� 5.
Og eftersom Gudsfrygt er en Kilde til al Velsignelse, og med Guds Bistand kunde det at forhaabe, at mange Indianere, naar de ret blive undervist, skulde fra den Hedenske Vildfarelse omvendes, det og derforuden forn�den er, at Kollonierne der stedse i den sande Gudsfrygt underviises og erholdes, da paa det der altid saavel i landet som paa Skibene kunde v�re dygtige Pr�ster, ville Vi allernaadigst de Personer, som Directeurerne dertil beskikker, og sig i L�rdom og Levnet vel forholder, til vaccerende(35) Pr�ste-Kald ved deres Hiemkomst forfremme, og dennem indtil de nogen slig Forfremmelse erlanger, af de Midler, som Vi til S�e-Statens(36) Udgifter haver deputeret, lade underholde.

� 6.
Vi have og allernaadigst bevilget, at Vores S�e-Folk, som enten paa Vores til Kompagniet forundte, eller Kompagniets egne Skibe farer, skulle, saa l�nge den Reise varer, v�re forpligt[iget], at staae aldeeles under Directeurernes eller deres Fuldm�gtiges Kommando og svare dennem, saa og for deres Afreise i den Eed(37) de for Os gi�re skulle anlove efter Kompagniets Ordre sig troelig og vel at skulle rette, og sig udi S�rdeleshed efter deres Instrux(38), hvad Negotien angaaer, paa den dennem anbefalede Reise at forholde.

� 7.
Vi ville ey heller nogen anden end dette Kompagnie, enten vore egne Undersaatter eller Fremmede, saal�nge bemeldte Kompagnie staaer, give nogen Pas eller Tilladelse at fare paa Vestindien, ved hvad Vey det og v�re kunne, og hvem som betr�des imod denne Vores Kongelige Oktroy den Fart at gi�re paa de St�der Kompagniet tilkommer, skulle have Skib og Gods til Kompagniet forbrudt(39), og bemeldte Kompagnie hellers tilladt v�re allene at beholde hvis Skib, Fart�y og Gods de sig med egne eller befragtede Skibe bem�gtiger, undtagen den Tiende Deel, som af alle bemeldte Priiser(40) Vores Rigsadmiral skal tilkomme.

� 8.
Kompagniets Skibe eller Gods enten i Almindelighed eller i S�rdeleshed skulle ingenlunde for nogen Aarsags Skyld, hvad det og v�re kunde, arresteres, eller til nogen anden Brug imod Kompagniets Villie hensendes, v�re sig enten i Freds- eller Feyde-Tider, mens Kommersien altiid sin frie L�b ubehindret lades.

� 9.
Vi have og ydermere allernaadigst bevilget, at alt det, som de til deres Equipage(41) og Kargasons(42) Udreedning beh�ve, maae v�re frie for Told, mens paa alle de Vahre, som de fra Indien hidf�rer, derpaa skal gives en rigtig underskreven og med Kompagniets B�ger overensstemmende Fortegnelse, saaledes som Kompagniet agter at svare til. Hvad siden af samme Vahrer udf�res af Vores Riger og Lande paa nogen fremmede St�der, deraf skal gives Een pro Cento, mens af hvis i bemeldte Vores Riger og Lande consumeres Halvtredie pro Cento, hvorover de da hver Aar ved Aarets Slut skulde gi�re Rigtighed(43).

� 10
. Kompagniet skal og have sin egen V�gt og Maal, og deraf i alle Tilf�lde sig betienne, dog at den er [med] Vores her udi Vores Kongelige Residens Stad Ki�benhavn brugelige V�gt og Maal konform44

� 11
. Og eftersom samme Kompagnie er et gandske nyt V�rk, og end ingen er som sig samme antager, og dog endelig strax beh�ves dennem, som kan have Forsorg baade for Midlerne(45) at indsamle, saa og de forn�dne Vahre i rette Tiid dertil forskaffe, have Vi dertil Jens Juel, Kancelie-Raad og Vice-Pr�sident udi Kommerse-Kollegio(46), Peder Peders�n Lerche, Assessor(47) udi Vores H�yeste Ret og Kommerse-Kollegio, og Hans Hansen, iligemaade Assessor i Kommerse-Kollegio for Directeurer udkaaret og forordnet, til hvilke trende, naar saa mange Interessentere(48) i Kompagniet kommer, som dertil beh�ves, endnu Tre af Kompagniet skal udv�lges, og naar nogen herefter afgaaer, da skal altid i deres St�d andre af Kompagniets Interes-sentere udv�lges ved de fleeste Stemmer. Og have Vi allernaadigst bevilget, at Partisipanterne(49), som Votum have, Directeurer over dette Kompagnie maae s�tte, og herefter i d�delig eller andre uomg�ngelige Tilf�lde altiid beskikke, som efter den paa Kommerse-Kollegii allerunderdanigst giorde Forslag bevilgede Reglement Kommersierne i Vestindien dirigere skulle, dog saaledes at ingen bliver udvalgt til Direkteur uden den, som tilforn er Partisipant, og haver i Kompagniet indlagt To Tusinde Slettedaler(50) Kapital.

� 12
. Forbemeldte Kompagnie skulle og allernaadigst tilladt v�re sin egen Ret at have, saa Direkteurerne maa kiende og d�mme i alle dennem selv og deres Betienter(51) angaaende Tvistigheder og Sager, som af den Indianske Handel dependerer(52), fra hvilket Foro ikke til nogen anden end Vores H�yeste Ret maae appelleres.

� 13
. Og skulle alle Haandv�rks- Arbeyds- og S�e-Folk, som i Kompagniets Tieneste fra fremmede St�der indkomme, nyde samme Vilkaar, som andre Vores ki�re og troe Arve-Undersaatter, og de, saavelsom deres efterladte Hustruer og B�rn for Siette(53) og Tiende Penges Udgift v�re frie og forskaanet, naar de af Kompagniet forloves(54), og sig af Riget begiver, desligeste alle Kompagniets Haandv�rks- Arbeyds- og S�e-Folk ey i nogen deres Arbeyde, af hvo det v�re kunde, vorde hindret eller derfra taget, saa at bemeldte Kompagniets Folk ikke nogen Hinder, Forfang eller Molestie(55), af nogen af Laugene(56) tilf�yes i nogen Maader, saal�nge de ikke videre end for Kompagniet arbeyder, og ellers alle som i Kompagniets Tieneste paa deres Skibe farer, og i Indien(57) bruges, saa og deres daglige Betiente her, maae for saa lang Tiid de ere borte paa Reysen, eller de, som de i deres Tieneste daglig her bruger, i Tienesten hos dennem forbliver, for dennem selv, deres Hustruer og B�rn v�re fire for all Borgerlig og Byens Tynge.

� 14
. Og eftersom Kompagniet fattes Folk for at bygge og forsvare de Pladser og Logier, som de for deres Sikkerhed beh�ver, saa og for Kolonierne at peuplere og Landet at dyrke og tage i Optagelse, da have Vi dennem allernaadigst forundt af hvert Kompagnie af de geworbene [soldater](58) To M�nd, som kan v�re gode st�rke og dygtige Folk, af de, som ere gifte og nogen Handv�rk kan, og herforuden til Planter(59) og anden deres Tieneste saa mange af de som i Vores Jern(60) og F�ngsel d�mmes, som de dertil tienlig eragter, og af Quindfolk saa mange som de begieres af de, som for deres uskikkelig Levnet er bragt til H�ftelse, og i Spind-Huuset(61) eller andensteds findes.

� 15
Vi ville og af s�r[lig] Kongelig Gunst og Naade Kompagniet saa meget af Vores Huus B�rsen oven paa forunde uden nogen Betaling, som de kan forn�den have til at holde deres Forsamlings-Pladser(62) og deres Bogholderie paa, og til Pakhuus og Rum, den Hvelving og de Rum, som Salt-Kammeret til deres Saltes Indl�ggelse have haft, hvilke Pladser dennem af Vores Kommerse-Kollegio skal anviises.

� 16
Herforuden have Vi tilladt, at dersom det Gl�ckstadiske Afrikanske Kompagnie ikke Os saa forn�yelig forsikkrer om samme Kompagniets Forts�ttelse, som Vi dennem have forelagt, maa det dette Vestindiske Kompagnie frit staae samme Kompagnie at antage(63), med lige samme Privilegier og Frieheder, som de nu derpaa have. Dog skal de i saadan Tilfald betale samme Kompagnie all deres der havende Stykker(64), Gev�hr og Munition, saa og tillade dennem selv deres der forhaanden v�rende Vahre at bortf�re, og deres i Landet staaende Gield indfordre, med mindre dette Kompagnie dennem det vil betale og forn�ye, hvilket skal staae til deres frie Villie. Mens eftersom F�stningerne i saadan Tilfald Os saasom ex derelicto(65) tilkomme, dennem ville Vi da dette Kompagnie uden nogen Vederlag overlade, som de da og siden maae antage og selv erholde. Endeligen have Vi og af s�r[lig] Kongelig Gunst og Naade bevilget, at Kompagniets Betienter i Indien, som Kompagniets Forretning have, maae bruge Vores Sigil(66) i de Sager, de der til det Gemeene Kommersiernes Beste have at expedere. Thi forbyde Vi alle og enhver herimod eftersom foreskrevet staaer at hindre eller i nogen Maader Forfang at gi�re, under Vor Hyldest(67) og Naade.

Givet paa Vort Kongelige Residens Slot i Ki�benhavn den 11. Martii 1671.

• G�r dig det helt klart, hvad der st�r i de enkelte ��. Find eventuelt f�rst hoveds�tningen (komm.: 'helsetningen p� norsk).
• Hvordan begrunder Christian V etableringen af kolonier i Vestindien ?
• Hvordan hj�lper Kongen Kompagniet med at etablere sig - b�de i Danmark og i Vestindien ? Anf�r konkrete eksempler.
• Hvilke rettigheder og pligter tildeles Kompagniet ?
• Hvordan skal Kompagniet ledes ?
• Find nogle klart merkantilistiske tr�k ved oktrojen!

Jeg, Philip Gardelin, g�r hermed vitterligt for alle �ens negre: Da det desv�rre er kommet mig for �re, at vore negre, der af Gud selv er gjort til slaver, ikke alene fors�mmer deres slavepligter mod de blanke(69) i almindelighed ......... men ogs� opf�rer sig ulydigt overfor deres herskaber, hvis penge de dog er, og derfor desto mere til underdanighed forpligtet, og da der blandt negrene beg�s megen tyveri og andre ondskabsfulde og strafv�rdige ting .... s� er det i R�det(70) besluttet af offentligg�re f�lgende artikler ..:

Enhver slave, der ophidser andre slaver til at l�be maron(71) for at han selv kan komme p� fri fod, skal knibes 3 gange med gloende jern og h�nges af myndighederne.

Medskyldige i et komplot skulle miste et ben, med mindre deres mestre(72) ville pardonnere dem med at miste et �re og f� en lussing af 150 slag.

Den neger, der har kendskab til et s�dant forehavende og ikke melder det til de blanke, skal af myndighederne br�ndem�rkes p� panden og tildeles 100 slag med pisken

Den, som angiver et komplot af negre, skal nyde 10 piastre for hver skyldig funden neger og hans navn forties.

Alle maronnegre, som er udeblevet i 8 dage, skal i fortet tildeles 150 slag. En neger, der er l�bet maron i 12 uger, eller gentagne gange er l�bet maron, skal ved Rettens mellemkomst miste et ben. Den, som udebliver i 6 m�neder, skal miste livet, med mindre hans mester ville pardonnere ham med det ene ben.

En neger, der har stj�let for 4 rigsdalers v�rdi, skal knibes og h�nges.
Sm� tyverier skal straffes med br�ndem�rke i panden og fra 100-150 slag.

Slaver, som h�ler(73) tyvekoster, eller er medvidere derom, skal br�ndem�rkes og have 150 slag.

De, som h�ler maronnegre, skal straffes ligeledes.

Den neger, der i vrede h�ver sin h�nd mod en blank og giver ham knubbede ord, skal uden n�de overgives til retten, knibes 3 gange med gloende jern og derefter h�nges, om den blanke forlanger det. Hvis ikke, da skal han miste sin h�jre h�nd.

En neger kan findes skyldig p� grundlag af en blank kristens edssvorne udsagn. Er negeren s� h�rdnakket at han, uagtet de slag han har f�et, ben�gter forbrydelsen, skal han underkastes tortur, hvis formodningen taler imod ham.

En neger, der kommer en blank i m�de p� vejen, skal g� til side og st� stille, indtil den blanke er passeret ham forbi under straf af en lussing af den blanke.

Ingen slave m� ses i byen(74) med stok eller kniv, ej heller m� de dermed sl�s indbyrdes, uden derfor at f� 50 slag.

Det s�kaldte hekseri(75) blandt negrene, deres overtro og deres gudebilleder m.m., hvormed de tror at kunne skade hinanden, skal afskaffes. Den, der g�r sig skyldig i dette, skal have 100 slag(76) .

Den neger, der kan overbevises om at have forgivet nogen eller har v�ret til sinds at forgive, skal knibes 3 gange med gloende jern, derefter radbr�kkes(?) og l�gges levende p� stejle(?).

En fri neger, som h�ler enten med en maron eller en tyv eller en anden skadelig neger, skal miste sin frihed, sit gods, og med en lussing forvises(77) fra landet(78)

Al dans, fest, spil og deslige skal v�re negrene aldeles forbuden, med mindre det sker efter deres mesters eller mesterkn�gts(79) samtykke og i deres n�rv�relse.

Ingen neger m� s�lge nogen provision(80) af kreaturer eller andet uden et tegn fra deres mester.

Ingen plantageneger m� findes i byen efter tappenstreg(81) under straf af at bringes i fortet og f� en lussing.

Fiscalen(82) skal strikte holde over disse artiklers efterlevelse, hvorefter frinegre og slaver skal d�mmes for retten, og denne plakat(83) skal 3 gange hvert �r ved trommeslag publiceres.

• Hvad er synet p� negrene - b�de hos Gardelin og som det fremg�r i diverse �� ?
• Hvilke forseelser straffes henholdsvis strengest og mildest ?
• Hvorfor tror du, at Gardelin og myndighederne vil skride s� h�rdt ind overfor problemer med negrene ? Hvilke overvejelser kan have ligget bag disse �� ?
• Hvordan vil du tro, at slaveejerne bed�mte Gardelins slavereglement ?
• Pr�v via h�ndb�ger p� biblioteket at f� rede p�, hvordan man p� samme tid straffede folk i Danmark. Sammenlign!

I Hensigt til de Omst�ndigheder, som f�lge med Slavehandelen p� Kysten af Guinea og med de der ki�bte Negres Overf�rsel til de Vestindiske �er, ogsaa i Betragtning af, at det i alle Henseender maatte v�re velgi�rende og gavnligt, om Tilf�rsel af nye Negre fra Guinea kunde undv�res og de Vestindiske �ers Dyrkning i Tiden bestrides med Arbeidere, som, paa �erne f�dte og opdragne, vare fra Ungdommen af vante til Arbeidet, Himmelegnen og dem, under hvilke de skulle arbeide, har Kongen ladet unders�ge, hvorledes og naar dette maatte blive mueligt.
Ved denne Unders�gelse er det blevet sat uden for Tvivl, at det kan blive mueligt og er fordeelagtigt for de Vest-indiske �er at undv�re Indki�b af nye Negre, naar Plantagerne engang ere blevne forsynede med tilstr�kkeligt Antal i det for Formerelsen forn�dne Forhold; naar Underst�ttelser for de Plantage-eiere, som dertil tr�nge, kunne gi�res muelige, og der s�rges for at fremme Negrenes �gteskaber, Opl�relse og S�delighed. For altsaa at s�tte de Vestindiske Besiddelser ud af den Afh�ngenhed, hvori de vare og ere i Henseende til Negres Tilf�rsel, og for omsider at gi�re Negres Tilf�rsel un�dvendig, er det at Kongen nu til hver Mands Efterretning kundgi�r sin Villie om en Deel herhen h�rende, som nu beh�ver strax at bekiendtgi�res, og herved saaledes befaler:

Med Begyndelsen af Aaret 1803 skal al Negerhandel for de Kgl. Unders�tter oph�re paa de Afrikanske Kyster, og hvor den ellers kunde finde sted uden for de Kgl. Besiddelser i Vest-indien, saaledes, at efter dette Tidsrums Udl�b ingen Neger eller Negerinde enten paa Kysten eller paa andre fremmede Steder maa ved eller for Kgl. Unders�tter indki�bes, i Kgl. Under-s�tters Skibe f�res, eller til de Kgl. Vestindiske �er til Salg indf�res, og at al mod dette Forbud stridende Handel skal efter denne Tid ansees som ulovlig.
Imidlertid, fra nu af nemlig og indtil Udgangen af Aaret 1802, maae det v�re tilladt for alle Nationer uden Forskiel og under alle Flage at indf�re Negre og Negerinder fra Kysten til de Kgl. Vestindiske �er.

For de sunde og friske Negre og Negerinder, som i denne Tid saaledes indf�res til de Vest-indiske �er, bevilges, at f�lgende Partier raae Sukkre maa i egne eller fremmede Skibe inden et Aar fra Indf�rselen udf�res fra �erne til fremmede Steder i eller uden for Europa, nemlig for hver voxen Neger eller Negerinde 2000 P[un]d brutto, og for hver halvvoxen det Halve, nem-lig 1000 P[un]d, uden Forskiel i Henseende til Ki�nnene; men for B�rn intet.

Den i F[orordninge]r[ne] 9 Apr. 1764 og 12. Maj 1777, hvilke i Henseende til Neger-handelen herved for Resten h�ves, bestemte Afgift ved Slavers Indf�rsel skal ganske eftergives for de Negerinder, som herefter indf�res; hvorimod af de Sukkre, som for indf�rte Negre eller Negerinder udf�res til fremmede Steder, erl�gges i udgaaende Told 1/2 Procent mere, end der nu er paabudet.

Videre vil Kongen, i Hensigt til det rette Forhold mellem Ki�nnene, fra Begyndelsen af Aaret 1795 og for den f�lgende Tid eftergive Kopskatten af de Negerqvinder eller Piger, som arbeide paa Plantagerne og ikke ere Huus-Negerinder, hvorimod, fra samme Tid at regne, denne Afgift erl�gges dobbelt af alle Plantage-Mands-Negre (See F[ordning] 7. Nov. 1792).

Udf�rsel af Negre og Negerinder fra de Kgl. Vestindiske �er forbydes fra nu af paa det str�ngeste, og undtages fra dette Forbud alene de, som Lovene byde at udgaae, samt de, hvilke General-Gouverneuren og Regieringen paa de Vestindiske �er i meget enkelte Tilf�lde efter Omst�ndighederne maatte troe sig bef�iet til at lade udgaae.

• Hvor og for hvem har forordningen gyldighed ?
• Hvilken overordnet m�ls�tning har regeringen med denne forordning ?
• Hvilke fordele ved oph�velsen af negerhandelen peger regeringen p� ?
• Hvilke problemer skabes i Vestindien ved oph�velsen af negerhandelen ?
• Hvordan forestiller regeringen sig disse problemer l�st ?
• Forklar regeringens �benlyse �nske om at forskelsbehandle k�nnene ?
• Hvilke midler vil regeringen bruge for at opn� dette m�l ?
• Forklar motivet bag � 6

Provisorisk(84) Anordning til at bestemme forholdene mellem Landejendomsbesiddere og de frie Arbeidere af Landbefolkningen.

Jeg, Peter Hansen, Kommandeur af Dannebrogen, kongelig Regjeringscommiss�r, samt ad interim(85) fungerende Generalgouverneur over de Danske vestindiske �er, gj�r vitterligt: At eftersom Anordningen af 29de Juli forrige Aar, hvorved aarligen Contracter for Arbeide paa Plantagerne indf�rtes(86), ikke er bleven tilb�rligen efterlevet, [og] eftersom saavel Planternes som Arbeidernes Interesse fordrer, at deres gjensidige Forpligtelser bestemmes; og [eftersom] det derhos, ved at unders�ge herv�rende almindelige Brug og hidtidige Contracter og Overenskomster, er befundet hensigtssvarende at fasts�tte almindelige Regler for hele �en til en Rettesnor for alle[s] Vedkommende, bydes og befales herved som f�lger:

Alle Contracter med de n�rv�rende Plantagearbeidere, der modtage L�n i Penge eller in Natura for saadanne Plantagers Dyrkning, skulle vedblive, som bestemt i Anordningen af 29de Juli forrige Aar, til 1ste Oktober dette aar, og alle deslige Contracter skulle for Fremtiden indgaaes eller ansees for at v�re indgaede for en Tid af 12 Maaneder, altid fra 1ste Oktober at regne. Forpligtelser, indgaaede af Familie[over]hoveder, forstaaes at indbefatte deres B�rn fra 5 til 15 Aar, og andre Paar�rende, der hos dem opholde sig og have deres Underhold.

Ingen Arbeider, der, i Overensstemmelse med Foranstaaende, er sysselsat(87) med Plantagedyrkning, maa afskediges, eller l�ses fra sin indgangne Forpligtelse, saalidet som han selv kan h�ve samme, f�r dens Udl�b ved hvert Aars 1ste Oktober, undtagen i eftern�vnte Til-f�lde:

a) Ved Overenskomst mellem Herre og Arbeider, indgaaet i Overv�relse af Politimes- teren.
b) If�lge Politimesterens Kjendelse, paa af Vedkommende fremf�rte gyldige og billige(88) Grunde.
Lovligt �gteskab og det naturlige Baand mellem M�dre og deres B�rn skal af Politimesteren agtes for skjellig og lovlig Grund til Fors�ttelse fra den ene Plantage til den anden. Husbonden(89) skal have Ret til at henflytte til hans Kone, og Konen hen til sin Husbond, ligesom B�rn under 15 Aar til deres M�dre, alt under Foruds�tning af, at der fra Plantage-eierens Side ikke er nogen Hinder mod forn�vnte Personers Anbringelse.

Ingen Arbeidscontract skal herefter agtes gyldig medmindre den er indgaaet i Vidners Overv�relse og indf�rt i Plantagebogen.

Opsigelse af Tjeneste, saavel fra Arbeidsherrens(90) som Arbeiderens Side, maa kun finde Sted een gang om Aaret, i L�bet af August Maaned. Den indf�res i Plantagens Journal, og en skriftlig Tilstaaelse(91) skal gives Arbeideren.
Arbeideren skal have givet eller modtaget lovlig Opsigelse fra Plantagen, hvor han tjener, f�rend nogen anden kan f�ste(92) ham. I modsat Tilf�lde er den nye Contract ugyldig, og den Part, der contraherer(93) med en Arbeider, der er i en anden Mands Br�d, eller s�ger at lokke ham af hans Tjeneste, vil v�re at drage til Ansvar overens-stemmende med Anordningerne.
For det Tilf�lde, at nogen Plantageeier eller Forvalter i L�bet af Aaret maatte afskedige nogen Arbeider uden tilstr�kkelig Grund eller han maatte afstaae at modtage ham til den bestemte Tid eller findes uvillig til at give ham lovligt Pas, nar gyldig Opsigelse har fundet Sted, da skal saadan Eier eller Forvalter betale Arbeideren fuld Skadegj�ld, og desforuden erl�gge en B�de af indtil 20 Dollars. Arbeiderne skulle efter den Klasse(94), hvortil de henh�re, udf�re alt Arbeide i Marken, eller ved V�rkerne(95), eller hvad der i�vrigt forefalder ved Plantagen, saaledes som det hidtil har v�ret dem anviist, overensstemmende med Aarstiden. De skulle troligen udf�re deres Gierning og villig efterkomme Arbeidsherrens eller hans Istedtr�ders Befalinger og Tilhold.
Ingen Arbeider maa fordriste sig til at foreskrive, hvad Gierning han vil udf�re, eller v�gre sig ved at forrette det Arbeide, der anviises ham, medmindre han udtrykkeligen er f�stet for et vist Slags Arbeide. Dersom en Arbeider troer sig besv�ret mere end tilb�rligt, maa han ikke derfor forlade sit Arbeide, men kan i tilb�rlig Tid henvende sig til Plantageeieren eller �vrigheden om Opreisning. Det er enhver Arbeiders Pligt ved alle Leiligheder og til alle Tider, at beskytte hans Herres Eiendom, og afv�rge al Beskadigelse eller Overlast(96), at paagribe de Skyldige, og ikke underst�tte eller ford�lge(97) nogen ulovlig Fremf�rd.

Arbeidsdagene skulle v�re, som hidtil, alene de 5 Dage i ugen(98) og de samme som f�rhen. Det s�dvanlige Plantagearbeide skal begynde med Solens Opgang og ende ved dens Nedgang(99), saaledes, at der gives een Fritime til Frokost, og tvende Middagstimer fra 12 til 2. Plantere, som maatte foretr�kke at lade Arbeidet begynde kl. 7 om Morgenen, uden nogen Mellemtid til Frokost, skal det staae frit for at indf�re en saadan Arbeidsorden, enten gjennem hele Aaret, eller naar H�sten er til Ende. Arbeiderne skulle m�de betids om Morgenen paa de beh�rige Steder. Naar Opraabelse finder Sted efter Listen, skal �nhver svare til sit Navn eller i modsat Fald agtes for at v�re for sildigt m�dt.

Ingen skal v�re forpligtet til at kaste Gr�s eller Br�nde i Extratimer, i hvad Overenskomster om det Modsatte der end tidligere maatte v�re trufne, hvorimod Arbeiderne, medens H�sten staaer paa, ville have at hjembringe et Knippe Langtoppe fra Marken, hvor de ere til Arbeide. Naar Karrem�nd og Crook-gangen(100) oph�re med Arbeidet, skulle de bringe Creaturerne i Stald eller Fold og give dem Foder og anden Pleie, saaledes som hidtil har v�ret Brug.

Under H�sten skal M�llegangen, Crookgangen, Kogem�ndene, Fyrb�derne, Arbeiderne i Distilleriet(101), og Allesomhelst der ellers have Arbeide ved M�llen og Kogehuset, vedblive deres Arbeide uafbrudt under Frokost og Middagstimerne, saaledes som hidtil; og Kogem�ndene, Fyrb�derne, Magasb�rerne(102) o.s.v. ligeledes blive ved deres Arbeide i Aftentimerne efter Solens Nedgang, naar saadant forlanges eller beh�ves; men til alle saaledes an-bragte Arbeidere skal der betales en Extragodtgj�relse for sligt(103) Arbeide udenfor de s�dvanlige Timer.
F�rend de forlade Arbeidet, skulde de dermed Sysselsatte, saaledes som hidtil, gj�re Kogehuset rent, vadske M�llen og feie Magassen o.s.v. M�llen maa ikke gaa efter Kl. 6 om Aftenen og Kogningen ikke forts�ttes efter Kl. 10, uden if�lge s�rlig Tilladelse fra Generalgouverneuren, som i saa Tilf�lde vil bestemme, om nogen, og da hvilken, Extrabetaling der skal tilkomme Arbeiderne.

Arbeiderne skulle indtil videre oppeb�re f�lgende Vederlag:

a) Brugen af et Huus, eller Beboelsesleilighed, for dem og deres B�rn, at bygge og holdes vedlige af Plantagen, men at holde i tilb�rlig Orden af Beboeren.

b) Brugen af et Stykke Jord, 30 Fod(104) i Qvadrat, som s�dvanlig, for enhver Arbeider af 1ste og 2den Klasse, eller, om det er Jordlod, der ikke ombyttes, er til 50 Fod i Qvadrat. Arbeidere af 3die Klasse ere, om der maatte blive dem tillagt nogen Jord-lod, dog ikke berettigede til nogen saadan.

c) En ugelig L�n af 15 Cents om Dagen til enhver Arbeider af 1ste Klasse, 10 Cents til enhver Arbeider af 2den Klasse, og 5 Cents til en Arbeider af 3die Klasse, for enhver Arbeidsdag at regne.
Hvor den s�dvalige Ration af Meel og Sild, efter f�lleds Overenskomst, er bleven mod-taget for en Deel af den Arbeideren tilkommende L�n, skal fuld ugentlig Ration tages for 5 Cents om Dagen eller 25 Cents om Ugen.
Ammer, der maae fors�mme 2 Timer hver Arbeidsdag, skal betales som for fire fulde Arbeidsdage i Ugen.
Betalingen til B�rn bliver som hidtil at erl�gge til deres For�ldre, eller til dem, der staae i For�ldres Sted.
Naar en Arbeider ikke melder sig til Betalingstiden, enten Personlig, eller ved en Anden, vil han have at vente til n�ste Betalingsdag, medmindre han var forhindret ved Arbeide for Plantagen.
Ingen Pants�ttelse eller Beslag af L�n for privat Gjeld er tilladt, ikke heller kan Mere end de 2/3 afdrages for Gjeld til Plantagen, uden �vrighedens udtrykkelige Bestemmelse. Extraprovisioner, der leilighedsviis tilstaaes paa de s�dvanlige Arbeidsdage, kunne ikke fordres dem nogen Ret, saalidet som derom kan tinges.

Arbeide i Extratimer under H�sten betales som f�lger: til M�llegangen og Crookgangen, betales for at arbeide i Frokosttiden 1 Styver(105) , og for at arbeide Middagstimerne over, 2 Styver om Dagen. Extraprovision skal ikke gives, medmindre Arbeiderne maatte foretr�kke saadant Ydelser, eller med Afdrag i deres Pengebetaling. Kogem�nd, Fyrb�dere og Magasb�rere skulle oppeb�re for hver Dag Kogningen forts�ttes til sildigt ud paa Aftenen et Maximum af 20 Cents om Dagen. Ingen Tingning(106) for timeviis Extrabetaling er tilladt Folk, der arbeide i saadanne Extratimer allene skifteviis, kunne ikke gj�re Fordring paa Till�gsbetaling.

Haandv�rksfolk paa Plantagerne ere pligtige at udf�re det samme Arbeide, som hidtil har v�ret Brug: med at v�re behj�lpelig med Markarbeidet, med at karre(107) o.s.v. De skulle overensstemmende med deres Duelighed henf�res til 1ste, 2den eller 3die Arbeidsklasse. Hvor man ikke iforveien er blevet enig om visse bestemte Vilkar, fasts�ttes L�nnen til Haandv�rkere af 1ste Klasse, der have fuldt Arbeide i deres Profession, til 20 Cents om Dagen. Enhver allerede afsluttet Contract med Haandv�rkere bliver i Kraft til indev�rende Aars 1ste October.
Ingen Haandv�rker maa holde L�rlinge uden Plantageeierens Samtykke, og skulle saadanne L�rlinge ansees bundne for et ikke ringere Tidsl�b end 3 Aar, hvorhos de ikke kunde afskediges eller forflyttes uden �vrighedens Samtykke.

Ingen Arbeider er forpligtet til at arbeide for Andre om L�verdagen, men om han er sindet at udleie sit Arbeide, er det i sin Orden, at hans egen Plantage har Fortrinsret dertil.
For en fuld Dags Arbeide om L�verdagen maa der ikke forlanges eller gives mere end tyve (20) Cents til en Arbeider af 1ste Klasse, tretten (13) Cents til en Arbeider af 2den Klasse, og syv (7) Cents til en Arbeider af 3die Klasse. Arbeide om L�verdagen kan i�vrigt paal�gges af �vrigheden som Straf for den Arbeider, der har unddraget sig fra Arbeide i Ugen, for en heel Dag eller flere, eller som har viist sig efterladen, og i saa Tilf�lde skal Arbeideren ikke nyde mere end hans s�dvanlige Betaling paa en Hverdag.

Alle Mandfolk blandt Arbeiderbefolkningen, Haandv�rkere indbefattede, og som ere over 18 Aar, ere forpligtede til, skifteviis at tage Nattevagten paa Plantagen, hvor de arbeide, men dog kun een Gang i 10 Dage. Tilsigelse sker f�r Middag om at afbryde Arbeidet om Eftermiddagen med Ammerne, og at komme til Arbeide n�ste Dag Klokken otte. Vagten s�ttes paa s�dvanlig Maade fra Solens Nedgang og til dens Opgang. Ovenstaaende Bestemmelse medf�rer imidlertid kun tvangsligt for Arbeiderne, hvor frivil-lige Vagtholdere ikke kunne erholdes for den Betaling, som Planterne maatte ville give, for at indvinde den Tid, der gaaer tabt ved at anvende deres almindelige Arbeidere til Vagthold.
De mandlige Arbeidere ere ligeledes forpligtede til, een Gang om Maaneden paa S�n- og Helligdage, at tage Dagvagt paa Gaarden, og at passe Creaturerne imod at modtage deres s�dvanlige Betaling for en Ugedags Arbeide. Denne Regel er ogsaa anvendelig paa Crook-gangen.
Alt hvad der angaaer Vagtholdet, b�r ordentlig indf�res i Plantagens Journal.
Dersom en Arbeider, uagtet at han er blevet lovligt tilsagt, ikke indfinder sig til Vagthold, maa en anden Arbeider leies i den Udeblevnes Sted og paa hans Bekostning, dog ikke over 13 Cents.
Naar Nogen modvilligen forlader siv Vagt, eller fors�mmer den, bliver han anmeldt for �vrigheden, for at straffes efter Omst�ndighederne.

Arbeidere, der fors�tligen afholde sig fra Arbeide paa en Arbeidsdag, have forbrudt(108) deres L�n for den Dag, og ville desforuden have at betale en B�de, at indeholde i deres L�n, af syv (7) Cents for en Arbeider af 1ste Klasse, fem (5) Cents for en Arbeider af 2den Klasse, og to (2) Cents for en Arbeider af 3die Klasse. I h�sten og paa Dage, da der males(109), ville slige Gjenstridige, om de ere anbragte ved V�rkerne, eller med at k�re skj�re(110) sukkerr�r, eller i Crookgangen, blive ifundne en Till�gsstraf af �vrigheden, paa indgiven Klage over saadant Forhold.

Arbeidere, der afholde sig fra Arbeide en halv Dag, eller som bryde af med deres Arbeide, f�rend de have Hjemler(111) have forbrudt deres L�n for en Dag. Arbeidere, der ikke komme paa Arbeide til rette Tid, have dermed forbrudten halv Dags L�n.
For�ldre, der holde deres B�rn fra Arbeide, skal mulkteres(112) istedetfor B�rnene.
Ingen Huusleie maa herefter beregnes for Udeblivelse fra Arbeide eller for L�verdagen.
Arbeidere, der modvilligen afholde sig fra Arbeide for 2 eller flere Dage i Ugen, eller gj�re Vane af at holde sig borte, eller som udf�re deres Arbeide skj�desl�st og efterladent, skulle, paa Klage til �vrigheden, straffes efter Fortjeneste.

Arbeidere, der forgribe sig paa nogen Befalingshavende paa Plantagen eller som sammenrotte sig for at hemme eller standse Arbeidet, eller enes om at afholde sig derfra, og bryde deres Forpligtelser, skulle straffes efter Loven, efterat Sagen af �vrigheden er unders�gt.

Indtil Forholdsregler kunne blive vedtagne for at sikkre Arbeiderne L�getilsyn, og bestemme de Syges og Svages Behandling, fasts�ttes det herved:

� at svage og aff�ldige Personer, der ere uskikkede til deres Arbeide, skulle som hidtil, underholdes113 paa de Plantager, hvor de h�re hjemme, og pleies af deres n�rmeste Paar�rende.
� at saadanne aff�ldiges For�ldre eller B�rn ikke maa fraflytte Plantagen og lade dem tilbage, uden at der s�rges for dem, til Eierens eller �vrighedens Tilfredshed.
� at Arbeidere, der paa Grund af Sygdom eller syge B�rns Pleie, ikke kunne passe deres Arbeide, skulle derom gj�re Melding til Forvalteren eller en anden Befalingshavende paa Plantagen, som, naar Tilf�ldet synes farligt og den Syge hj�lpel�s, skal drage Omsorg for at der skaffes L�gehj�lp.
� at alle syge Arbeidere, der under deres Sygdom ville forblive paa Hospitalet, skulle pleies paa Plantagens Bekostning.

Dersom en Arbeider, der er anmeldt syg, skulde nogensinde blive fundet frav�rende fra Plantagen, uden Tilladelse, eller omdrivende der, eller sysselsat med Arbeide, der foruds�tter Helbred, skal han agtes for at have skulket og for modvillig at have unddraget sig Arbeide.
Naar en Arbeider paaskyder(114) Ildebefindende, og ikke er tilsyneladende syg, skal det paaligge ham at bevise saadan Sygdom ved L�geattest.

Frugtsommelige Koner skulle, som f�rhen kunne arbeide med den lille Gang og efter deres Nedkomst, ikke klades til Arbeide f�r 7 Uger ere forl�bne.
Smaae B�rn skulle f�des og pleies under Arbeidstimerne paa et passende Sted, og paa Plantagens Bekostning.
Ingen tillades at afholde sig fra Arbeide under Paaskud af at pleie en Syg, undtagen Konen og Moderen i farlige Sygdomstilf�lde.

Det er Forvalterens Pligt at melde for Politiet ethvert smitsomt eller mist�nkeligt Sygdoms-tilf�lde eller D�dsfald, is�rdeleshed om stor Fors�mmelse antages at have fundet Sted, eller naar B�rn have v�ret fors�mte af deres M�dre, for at den Skyldige derefter kan blive draget til Ansvar, og straffet efter Loven.

Driveren(115) paa Plantagen skal have 4 1/2 Dollars i maanedlig L�n, om ikke anderledes betinget.
Driveren kan afskediges paa enhver Tid paa Aaret, med �vrighedens Tilladelse.
Det er Driverens Pligt at se Arbeidet forsvarligt udf�rt, at overholde Orden og Fred paa Plantagen, saavel under Arbeidet som ellers, og at forebygge eller anmelde alle Uordener, der maatte begaaes. Skulde nogen Arbeider forn�rme ham, eler bruge Ukvemsord mod ham, under eller i Anledning af Opfyldelsen af hans Pligter, skal saadan Person straffes efter Loven.

Ingen Arbeider maa, uden Eierens eller Forvalterens s�rlige Tilladelse, tilegne sig Tr�, Gr�s, Urter, Frugter eller deslige, henh�rende til Plantagen, ei heller maa han tilegne sig saadant fra andre Plantager saaledes som stj�le Sukkerr�r eller br�nde Kul.
Personer, der deri findes skyldige, skulle straffes efter Loven med B�der, eller F�ngsel med hardt Arbeide, og den blotte Besiddelse af saadanne Sager, hvorfor ikke tilfredsstillende kan gj�res Rede, skal ansees som tilstr�kkelig Beviis for ulovlig Erhvervelse.

Alle Contracter, der ere i Strid med foranstaaende Regler, skulle v�re ugyldige og magtes-l�se, og Plantageeiere eller Forvaltere, der befindes i nogen Fremf�rd sigtende til fors�t-ligen at modarbeide eller h�ve disse Bestemmelser, [det] v�re sig umiddelbart eller middelbart(116), skulle erl�gge en Mulkt af indtil 200 Dollars.

Gouvernementshuuset, St. Croix den 26de Januar 1849

P. Hansen

1. Hvad kan det fort�lle, at reglementet visse steder (f.eks � 9 og 17) b�rer pr�g af at v�re midlertidigt ?
2. Hvordan begrundes indf�relsen af arbejdsreglementet officielt ?
3. Kan der v�re andre (sjulte) motiver bag det ny arbejdsreglement ?
4. Klarl�g p� hvilke punkter reglementer tilgodeser plantageejerne.
5. Klarl�g p� hvilke punkter reglementet tilgodeser arbejderne.
6. Hvorfor opdeles arbejderne i 3 klasser, og hvilke forskelle er der ?
7. Vurder p� grundlag af 4+5+6 forholdet imellem plantageejere og arbejdere.
8. Hvis interesser varetager arbejdsreglementet prim�rt ?
9. P� hvilke m�der?
10. Hvorfor ?
11. Beskriv hvilken rolle myndighederne spiller p� arbejdsmarkedet ?
12. Hvorfor spiller de den rolle ?
13. Vurder arbejdsreglementet i forhold til negrenes vilk�r i slavetiden