Skriv ut!

"I Kongeriget KOKLEKU har man en ikke mindre vrang Skik, som Europ�erne ganske vist aldeles ville ford�mme. Det bagvendte i denne Skik har Naturen ingen Skyld i, men allene Lovene. Indbyggerne ere alle Eeneb�rtr�er af begge Ki�n; men M�ndene bruges kun til Ki�kkensager, og andet ubetydeligt Arbeide. I Krigstider gi�re de rigtig nok Tieneste; men blive sielden meer end Soldater; kun meget faa drive det saavidt, at de blive F�ndrikker. Denne Post er den h�ieste, noget Hantr�e i denne Stat kan gi�re sig Haab om. Fruentimmerne derimod betroes de vigtigste, saavel borgerlige, som geistlige og krigerske Embeder.

Jeg havde kort tilforn opholdt mig over Potuanerne, fordi de i Betieningers Uddeling ikke gave det eene Ki�n Fortrin for det andet; men denne Nation forekom mig reent unaturlig og rasende. Jeg kunde aldeles ikke begribe Mandki�nnets Uvirksomhed, at det, trods sit Fortrin i Legemsstyrke, taalmodigen blev ved at b�re dette foragtelige Aag, og i saa mange Aarhundrede havde ladet alting gaae i den gamle Slendrian; thi det havde naturligviis v�ret dem let at afkaste Aaget, hvis de havde havt Villie eller Mod dertil. Men den gamle Vane havde dysset dem saa reent i S�vn, at det ikke faldt nogen ind at vove det mindste Skridt, for at l�srive sig af disse skammelige L�nker: de troede, at Naturen nu saa vilde have det, at Fruentimmerne skulde regiere Staten, og M�ndene v�ve, kaage, strikke, spinde, feie Stuerne og faae Hug oven i Ki�bet. Fruentimmerne grunde deres Herred�mme paa M�ndenes st�rre Legemskr�fter, deres st�rkere Muskler, og til grovt Arbeide beqvemmere Lemmer. Det er heraf tydeligt, paastaae de, at Naturen kun har bestemt dem til hvad der kan forrettes med Kroppen.

Fremmede forundre sig, naar de komme ind i Husene, og see Fruen paa Studerekammeret i Papirer op til �rerne, mens Herren nysler om i Ki�kkenet og skurer Gryder. Og tilforladelig blev jeg, i hvilket Huus jeg kom, naar jeg vilde tale med Manden, viist ud i Ki�kkenet, hvor

Een stod i Vasken, og en anden hakked' Ki�d;
Een vendte Steg, en anden trilled' Boller;
Og mellem Fade, Potter, Kasseroller,
Enhver med B�ven Husets Frue l�d.

Jeg saae mange bedr�velige Virkninger af denne urimelige Skik. Ligesom man, for Exempel, finder paa andre Steder l�se Fruentimmere, der bringe deres Kydskhed til Torvs, og handle med deres Yndigheder, saa finder man her unge Karle og M�nd, der s�lge deres N�tter, og til den Ende leie sig visse Vaaninger, hvis Skildter og Overskrivter vise hvad der handles med. Men da man i Almindelighed alt for dumdristig og offentlig driver denne Handel her, blive disse l�se Mandfolk ofte grebne, satte i Arrest og pidskede, ligesom Ski�gerne hos os.

Koner og Jomfruer derimod kunne, uden mindste Tab af deres gode Navn og Rygte, gaae omkring paa Gaderne, vinke ad Mandfolkene, gloe dem stivt i �inene, zidske med L�berne, fl�ite, raabe pst! tage dem om Hagen, napse dem, male skaml�se Dumheder i Buegangene, og gi�re saa mange Spilopper, som de ville. De fort�lle, uden at man fort�nker dem deri, deres Uforskammenheder, og gi�re sig til af dem, som af ligesaa mange Seiervindinger; ligesom Smaaherrerne hos os prale med Ramser paa alle de Damer, hvis Fortroelighed (ofte kun et �refigen) de have nydt.Det l�gges aldeles intet Fruentimmer her til Last, om hun beleirer unge Mandfolk med Elskovsvers, Kierlighedsbreve og For�ringer; men en ung Karl stiller sig ved saadan Leilighed gierne meget koldsindig og �rbar an, da det strider imod Velanst�ndigheden for et Mandfolk, strax at sige en ung Pige Ja.

Der var i den Tid, jeg opholdt mig der, en stor Allarm med en vis Raadsherres S�n, som var blevet voldtaget af en Jomfrue. Hun blev paa de fleste Steder meget ilde omtalt, for denne afskyelige Handling, og den unge Persons Venner mumlede om, at der skulde l�gges Sag an imod Pigen, og at hun sikkert ved n�ste Consistorium blev d�mt til at redde hans �re, ved at �gte ham, is�r da man med formelige Vidnesbyrd kunde gotgi�re, at den unge Karl bestandig havde f�rt et �rbart og ustraffeligt Levnet, f�rend hun forf�rte ham.

Lyksalige EUROPA! udbr�d jeg ved denne Leilighed, og is�r tre Gange lyksalige FRANKRIG og ENGELLAND! hvor det svagere Ki�n svarer til sit Navn, hvor Konerne saa ganske blindt adlyde deres M�nds Befalinger, at de meget meere synes at v�re Maskiner eller Automater, end med frie Villie begavede Skabninger!

Jeg vovede ikke at laste denne bagvendte S�dvane offentlig, saa l�nge jeg opholdt mig iblandt disse Eeneb�rtr�er; men saasnart jeg var kommen uden for Hovedstaden, fortalte jeg adskillige, at den aldeles stred imod Naturen, da det var klart af den almindelige Naturens Lov, og alle Folkeslags Samtykke, at Mandki�nnet er bestemt til vanskelige og vigtige Forretninger. Men de paastode, at jeg forvirrede S�dvane og Indretninger med Naturen, og at den foregivne Skr�belighed hos Qvindeki�nnet blot maatte tilskrives Opdragelsen, hvilket dette Lands Tilstand is�r viiste, da man der fandt Dyder og Sindsgaver hos Fruentimmerne, som Mandfolkene paa andre Steder allene tilegne sig. Og rigtig nok ere de Koklekuanske Damer i Almindelighed beskedne, alvorlige, sindige, bestandige og tause; da M�ndene derimod ere letsindige, fremfusende og sladderagtige. Derfor, naar der fort�lles noget urimeligt, siger man for et Ordsprog: DET ER MANDFOLKE-SLADDER; og naar noget er foretaget med Overilelse, uden modent Overl�g: MAN MAA HOLDE MANDFOLKENES SKR�BELIGHED NOGET TILGODE.

Men jeg kunde ikke lade mig n�ie med disse Grunde, og blev ligefuldt ved at ford�mme denne Stats Forfatning, som bagvendt, vanskabt, og aldeles stridende mod Naturen. Den �rgrelse, som dette qvindelige Overmod opvakte hos mig, var Aarsag i det ulykkelige Forslag, jeg giorde, da jeg var kommet hiem til Potu, og som bragte mig tusinde Fortredeligheder paa Halsen, hvorom jeg paa sit Sted skal melde noget siden.

Iblandt de pr�gtigste Bygninger i denne Bye var det Dronninglige Harem, hvori der var tre hundrede overordentlig smukke M�nd og Ynglinger, der underholdtes til Dronningens Forlystelse paa hendes egen Bekostning. Da jeg h�rte, at nogle roste min Skabning, begav jeg mig i st�rste Hast paa Reisen igien, af Frygt for at blive kapret til Hendes Majest�t; og

- Frygt gav mine F�dder Vinger.
"