Eventyrtyper

Eventyrene deles inn i tre hovedgrupper:

Skriv ut!

A. Dyreeventyr
Dyreeventyrene er gjerne kortere enn de egentlige eventyrene. Svært ofte er det knapt noen fortelling, men heller en situasjon eller episode.
Forteller om dyrene, både husdyr og skogsdyr, om deres samliv seg imellom og om deres samkvem med menneskene. Dyra taler og oppfører seg som folk. men samtidig har de like fullt sin dyrekropp og sine dyresærmerker. Det er liksom dyreverdenen og menneskeverdenen går i ett.
Av skogsdyrene er det særlig bjørnen, reven og ulven som er med. Av husdyra er det helst katt, geit og høne som blir brukt. Ellers finner vi også hane, mus, sau. svale. gjøk. etc.
Flere eventyr forteller om opprinnelsen til den ene eller andre egenskapen ved dyra.

B. De egentlige eventyrene
Dette er den største og mest sentrale gruppen av eventyr. Den deles opp i mindre grupper:

1. Under-eventyrene:
Har gjerne flere episoder, og kan være ganske lange og kompliserte.
En verden med troll og vetter, bergtaking, omskapelse + ting med overnaturlige egenskaper.
Hovedemnet er gjerne en strid mellom helten i eventyret og en overnaturlig motstander (troll, drake), eller det blir fortalt om hvorledes helten løser en rekke vanskelige oppgaver. Han får hjelp av trollkyndige mennesker. eller "vetter", av avdøde, eller av dyr, som gjerne er omskapte mennesker. Han kan også ha fått tak i en eller annen ting (sjumilsstøvler e.l.) som hjelper mot alle vansker.
Visse trekk går stadig igjen :
Gutten finner en kongsdatter som trollet har røvet. får et trollsverd som han ikke kan svinge før han har drukket en styrkedrikk, og med sverdet hogger han så de 3, 6 eller 9 hodene av trollet.

2. Legendeeventyrene:
Religiøse motiv.
Har fått navnet sitt fordi Vårherre eller en helgen er med. Hendelsene er flere ganger lagt til "den tida da Vårherre og St. Peter vandret på jorda".

3. Novelleeventyr:
Likner på under-eventurene, men det overnaturlige kommer mindre fram eller mangler helt. De står det virkelige livet nærmere.
Se 'Kunsteventyr' nedenfor!

X1. Egen gruppe:
Eventyrene om gutten og det toskete trollet (eller Djevelen). F.eks."Gutten som kappåt med trollet", "Fanden i nøtta".

C. SKJEMTEEVENTYR:
Realistisk fortelling. Gjør narr av allslags toskeskap og tilgjorthet. Lar vanligvis den lure og ordrappe ha framgang i livet. Mer variasjon og større rikdom på mennesketyper enn under-eventyrene. Mengder av underlige og ville påfunn.
Rammer ofte autoritetspersoner i lokalsamfunnet, f.eks. futen eller presten. De representerer følgelig en politisk eller sosial tendens rettet mot myndighetene.
Omfatter eventyr om ektepar ("Mannen som skulle stelle heime"), friereventyr, eventyr om kloke og dumme folk ("Mestertyven"), lyveeventyr. ramseeventyr ("Hanen og høna i nøtteskogen").

X2. Kunsteventyr:
"Kunsteventyret er en anden gren af eventyrgenren. Hvor folkeeventyret er anonym digtning, så fremstår kunsteventyret som en forfatters værk. I langt de fleste kunsteventyr trækker denne forfatter dog på folkeeventyrets forenklede fortællestil, men større variation med hensyn til tema og konfliktløsning kan udfolde sig. H.C.Andersens eventyr, som på mange måder tegner udviklingen inden for romantikken i dansk digtning, rækker f.eks. fra gendigtninger af kendte folkeeventyr til helt gennemgribende nyskabelser. Kunsteventyrets tematik og problemløsning begrænser sig ikke konsekvent til folkeeventyrets klassisk rene stil, idet en psykologiserende og individualiserende personkarakteristik får rum for udfoldelse. Stemninger, følelser af meget forskellig karakter (fra højstemt lykkefølelse til dyb melankoli og livsangst) og filosofiske overvejelser lægger endnu forskellige lag på eventyrgenrens grundmodel. En større frihed giver forfatteren flere muligheder for nuancering.
Hvor folkeeventyret afspejler et kollektivt livssyn, hvor helten vender tilbage til samfundet for at videreføre traditionen, der fremstår en del kunsteventyr mere tvetydige og eksperimenterende. Jeg'ets rolle er ikke længere nødvendigvis entydig. Forfatteren eksperimenterer ofte med det kunstneriske udtryk, - tager sig friheder og udfordrer traditionen i folkeeventyret. Et skridt - eller to videre går "anti"eventyret, som dukker op i begyndelsen af vort århundrede.

Kunsteventyr til belysning af genre og metode kunne være H.C.Andersens eventyr 'Fyrtøjet' og 'Kejserens nye Klæder'."

Kilde: "Eventyrgenren"