På ottomanen (lav, bred sofa)

Året var 1875. En dag ville Karl Verner tage sig en middagslur på ottomanen
og greb ud efter en tilfældig bog at falde i søvn til. Den nu afdøde professor
ved Aarhus Universitet, Niels Åge Nielsen, skrev i 1982 en bog om Karl
Verners breve, hvor han også refererer til Verners egen udlægning af den
forunderlige hændelse:

–"Og nu veed De at i den tilstand hvor man er lige ved at falde i søvn, dær
arbejder hjernen bedst, dær får man de nye ideer og er ikke hæmmet ved alle
de vanemæssige forbindelser, vi bevæger os i vågen tilstand".

Verners lov

Bogen, som Karl Verner havde grebet ud efter, handlede om de germanske
sprogs lydudviklinger - og en lydlov, der ganske vist havde en del
undtagelser.

–"Nu, så fik jeg da det indfald: skulde det ikke være den oprindelige aksent,
der var årsag til de forskellige konsonanter? Og dærmed faldt jeg i søvn".

Det indfald spekulerede Karl Verner over de følgende dage. Samtidig blev
han mere og mere overbevist om, at hans teori var rigtig. Opdagelsen blev
berømt som "Verners lov".