Dend XI. Sang: Keed af Verden, og kier ad Himmelen


av Thomas Kingo (1618)



1)

    Far, Verden, far vel,
Jeg keedis nu længer at være din Træl,
De Byrder, som du mig har bylted oppaa,
Dem hvister jeg fra mig og vil dem forsmaa,
Jeg river mig løß, og jeg keedis nu ved
    Forfængelighed,
    Forfængelighed.

2)

    Hvad er det dog alt
Som Verden opsminker med fauer Gestalt?
Det er jo kun Skygger og skinnende Glar,
Det er jo kun Bobler og skrattende Kar,
Det er jo kun Ise-skrog, Skarn og Fortred,
    Forfængelighed,
    Forfængelighed.

3)

    Hvad er mine Aar,
Som smugende svinder og snigende gaar?
Hvad er min Bekymring? mit Tanke-fuld Sind?
Min Sorrig? min Glæde? mit Hovedis Spind?
Hvad er mit Arbeyde? min Møye? min Sved?
    Forfængelighed,
    Forfængelighed.

4)

    O Riigdom og Guld,
Du Jorderiigs Afgud i skinnende Muld,
Du est dog af Verdens bedragelig Ting,
Som voxer, aftager og vexlis omkring,
Du est dog, i høyeste Mercke og Meed,
    Forfængelighed,
    Forfængelighed.

5)

    Ach, ære, hvad er?
Hvad er dine Kroner og Krandse du bær?
Misundelse sidder dig aldjd paa Ryg,
Du hemmelig stødis og sielden est tryg!
Du ofte der snubler, hvor andre de gleed,
    Forfængelighed,
    Forfængelighed.

6)

    Ach, Yndist og Gunst,
Du hastig opførte og faldende Dunst,
Du konstig opblæsere, hvegende Vind,
Som tusind har øyen og dog løber blind,
Hvad est du naar mand dig ved Soolen hâr seed?
    Forfængelighed,
    Forfængelighed.

7)

    Ach, Venskab og Troo,
Som alt efter Lykken veedst Fløyet at snoo!
Du smukke Bedragere, heldige Skalk,
Som skuffer saa ofte i Drøfvelsens Kalk
Du est, som og jeg af Forfarenhed veed,
    Forfængelighed,
    Forfængelighed.

8)

    Ach, kiødelig Lyst,
Som mangen med dødelig Læber hâr kyst,
Dit fengende Tynder, din flyvende Gnist,
Hâr mangen i ævige Luer henhvist, Din Skaal synis Hunning, men Drikken er leed
    Forfængelighed,
    Forfængelighed.

9)

    Saa far da, far vel,
Du skalt nu ey lenger bedrage min Siæl,
Bedragelig Verden, jeg takker dig af,
Og synker dig ned i Forglemmelsens Grav,
Jeg lengis at bøde min Sorrig og Nød
    I Abrahams Skiød,
    I Abrahams Skiød.

10)

    Der skal mine Aar
Begyndis i ævigheds deylige Vaaer,
Der skal ikke Dagen ved Solen opgry,
Ey Maanen tilmaale mig Næde og Ny,
Men JEsus er Solen, hvis Straaler er strød
    I Abrahams Skiød,
    I Abrahams Skiød.

11)

    Min Rigdom og Guld
Skal være af idel Bestandighed fuld,
Dend skal ikke Tyven bestiele mig da,
Dend skal ey Spitzfindighed skakre mig fra,
Min Rigdom er frj for ald Jorderigs Stød
    I Abrahams Skiød,
    I Abrahams Skiød.

12)

    Jeg ære skal faa
Fra Thronen min JEsus hand sidder oppaa,
Mig Kronen skal givis med Herlighed fyldt,
Med Blodet af Lammet alt over forgyldt,
Dend faar jeg, om Satan end selv det fortrød,
    I Abrahams Skiød,
    I Abrahams Skiød.

13)

    Med Yndist jeg skal
Fremskinne blant Englenis hellige Tall,
Misundeligt øye mig ikke skal see,
GUds Ansigt mig altjd i øyne skal lee,
Der skal jeg bespotte dend avindsyg Død
    I Abrahams Skiød,
    I Abrahams Skiød.

14)

    Der hâr jeg en Ven,
Min JEsus, som elsker og elskis igien,
Mit øye der seer ham saadan som hand er,
Hand Kierligheds Himmel-bluß stedse frembær,
Ved Aanden staar Kierlighed ævig i Glød
    I Abrahams Skiød,
    I Abrahams Skiød.

15)

    Min Lyst og min Fryd
Forfriskis ved Engle-basuner og Lyd,
Men GUd er ald Lysten for mig og for dem!
Far op da, min Siæl, og ald Verden forglem!
Mens glem ey at Lysten er ævig og sød
    I Abrahams Skiød,
    I Abrahams Skiød.



Det er viktig å huske at dette er en tekst som skal synges. Kingo har hatt menigheten i tankene da han skrev salmen.
Budskapet er en forkynnelse av (den kristne) himmelens herlighet.
Kontrasten er verdens (jammerdalens) elendighet.
Vi ser tendenser til folkediktningens omkved:

"Forfængelighed,
Forfængelighed"

og

"I Abrahams Skiød,
I Abrahams Skiød"




Strofe for strofe...

1) Et endelig farvel til jammerdalen (verden). En konklusjon på tankene som kommer fram i salmen.
2) Verden er falsk. Kun et lekkert ytre uten innhold.
3) Hans liv (møg). Tiden går
4) Rigdom og guld er ikke noget positivt.
5) æren betyder meget for andre, men bringer ikke lykke.
6) Skønheden falmer – er kortvarig.
7) Venskab skuffer. Ved det af erfaring.
8) Sex er et ondt lune. Det synes måske godt, men man bliver straffet i helvede.
9) Du skal ofre det, der er dig allermest kært, for at bevise din godhed/tro på gud. *
10) Vil dø for at komme i paradis. Ofrer sig selv. *
11) Den eneste rigdom, der er god, er den sjælelige rigdom.
12) Den største ære er at være hos Jesus (i troen).
13) Alt er godt i paradis.
14) Kærligheden til Jesus og Helligånden er evig.
15) Lad mig glemme den onde verden og leve lykkeligt hos Gud.


* Abraham: Stamfader til Israel og den første patriark. Ville ofre sin eneste søn som bevis på sin troskab til Gud.




Spørgsmål:
Jeg har siddet og læst lidt digte i min danskbog, og jeg kan ikke forstå (det kan min lærer heller ikke!), hvorfor Thomas Kingo i sit digt "Kied af Verden, Kier ad Himmelen" flere gange skriver de to første bogstaver i "JEsus" med stort.

Hvorfor?

Svar:
Jeg er gået videre med dit spørgsmål og har spurgt vores ekspert i litteratur her på Roskilde Universitetsbibliotek, her er hans svar:

En fast dansk retskrivning kommer først i løbet af 1800-tallet, så forfatterne i 1700-tallet havde frie hænder til at gøre som de lystede, selvom der var visse normer, fx at skrive navneord med stort begyndelsebogstav, men også fx ord som Eder og Eders. Det var en mode i 1700-tallet at skrive Jesus og Gud med to store begyndelsesbogstaver (ja nogle skrev JEsus, men GUD), da de jo var af en højere orden. Når Kingo skriver Kied (ked) og Kier (kær) med store bogstaver er det formentlig af samme grund som at mange verselinjer begynder med et stort bogstav: for at fremhæve noget rytmisk og således også her.

I "Keed af Verden" skildres en længsel mod himlen, fordi denne verden betragtes som et koldt sted at være, gennemtrængt af kynisme, forfængelighed og bedrag.




Noen arbeidsoppgaver:

  1. Teksten er meget stramt komponert. Redegjør for diktets komposition.
  2. Bestem diktets tema og hovedmodsetninger.
  3. Hvorledes opplever dikteren det jordiske liv ?
  4. Hvilke elementer trekker han frem, som karakteriserer dette liv, og hvordan forholder han seg til dem ?
  5. Karakteriser livet i Himmelen etter døden (når han hviler i Abrahams skjød). Prøv for øvrig å finne hvorledes dette bildet skal tolkes (at han oppfatter seg selv liggende i Abrahams skjød) ved å gå til Luk. 16:22 og les fortellingen om den rike mann og Lazarus (se nedenfor)
  6. Hvorledes avsluttes diktet ? (Diktets budskap) !
  7. Påvis typiske barokktrekk i dette diktet, for eksempel spissfindige ordspill og paradokser, voldsomme overdrivelser og gjentagelser, kunstfærdige bilder og sammenligninger, antiteser (motsetninger) og allegoriske figurer
  8. Hvorledes kan man underbygge påstanden om at diktet uttrykker den barokke livs- og tilværelsesoppfatning ?

Oppgavekilde: "Dansk hjemmeside" ved Klaus Klein

Lignelsen om den rige mand og Lazarus (på dansk - fra samme kilde)

v19 Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt.

v20 Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår,

v21 og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår.

v22 Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet.

v23 Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød.

v24 Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer.

v25 Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines.

v26 Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra.

v27 Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus,

v28 for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested.

v29 Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre.

v30 Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig.

v31 Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.«



6.852.147  visitors
Dette nettstedet er organisert av VGSkole.no som en ressursbase for elever i videregående skole
This site is designed and created by VGSkole.no for educational purposes


Kontaktinfo


Tilbud!!! Fri roaming i Europa - Bruk telefonen til alt - også utenfor Norge!